| |
Bring de ting, du vil sælge, til den nærmeste Accord-butik og bed om en kontant pris og/eller en byttepris.
En trænet indkøber vil nu gennemgå dine varer og sortere dem i forskellige kategorier efter stand og skønnet salgbarhed og give dig et kontant tilbud og/eller en byttepris, der som regel vil være ca. 30% højere end kontantprisen. Har du spørgsmål i forbindelse med køb og salg, så er du velkommen til at sende os en mail på: accord@accord.dk. Du er velkommen til at vedhæfte eventuelle lister over din samling, så vil vi gå dem igennem og se, om det er noget af interesse. Husk at oplyse, hvordan vi kan komme i kontakt med dig igen (e-mail, telefon eller andet). Du har også mulighed for at tale med en af Accords genreansvarlige vedrørende salget. Hvis det drejer sig om CDer eller DVDer, bør du ringe til en af de tre butikkers respektive butikschefer.
Hvis du derimod har en større samling rock, pop eller jazz på vinyl, kan du ringe og tale med John Breinholt Rasmussen. Han styrer vinyl afdelingerne i City-afdelingen og Nørrebrogade afdelingen.
Han træffes i ACCORD,Vestergade 37 ved Rådhuspladsen (70 15 16 17 - tryk 1), hver mandag og fredag fra 14 – 18, samt hele tirsdag og torsdag. Han træffes i ACCORD på Nørrebrogade 90 (70 15 16 17 - tryk 2) hver mandag og fredag fra 10 – 14, samt hele onsdagen.
Hvis det drejer sig om klassisk musik på både vinyl og CD, er du velkommen til at kontakte klassisk repertoirechef Christian Friis. Han er som regel at træffe i én af ACCORD butikkerne tirsdag og onsdag
| |
Hvis du vil afhænde en samling, som fylder mere end 2-3 flyttekasser, så har vi mulighed for at afhente på din adresse, hvis du bor i Storkøbenhavn. Vi har en vognmand (p.t. hver onsdag), som kan afhente op til 10-15 flyttekasser ad gangen. Vi kommer så med et skriftligt eller telefonisk tilbud og bringer varerne tilbage ugen efter, hvis vi ikke kan blive enige om prisen.
Hvis du bor udenfor Storkøbenhavn/Nordsjælland og du er indstillet på at pakke det, du vil sælge os, i solide emballager, kan vi sende dig et fragtbrev hvor vi betaler fragten med Danske Fragtmænd. Når vi modtager varerne, går vi dem igennem og giver et tilbud på mail og/eller på telefonen. Hvis du accepterer, sender vi en check og et afregningsbilag. Hvis ikke, sender vi varerne retur med fragtmanden på din egen regning. Endelig er der den mulighed, at vi kommer og kigger på samlingen hos dig. Alle tre muligheder kræver en telefonisk kontakt. Enten med én af butikscheferne eller med vores direktør, Uffe Vestergård. Han kan træffes på hverdage mellem 13 og 18 på hans mobil: 35 38 10 40 eller direkte telefon: 33 17 09 61
| |
Det er nu op til dig, om du vil sige ja eller nej tak til tilbuddet. Hvis du siger ja tak, så skriver vi et købsbilag til dig, som er udfærdiget efter politiets og Told & Skats anvisninger. Dette indebærer, at vi skal se billedlegitimation: - Pas
- Kørekort
- Lignende, officiel ID (med billede)
Det skal vi for at sikre os, at varerne ikke er stjålet. Af samme årsag opbevarer vi de ting, vi køber på et lukket lager i 14 dage, således at politiet kan komme og kigge os i kortene.
| | |
|